Tildelingen af holdnumre styres af 3 tal pr. hold: Et startnummer, et slutnummer og en grænse, der skal ligge i intervallet. Når et medlem tilmelder sig, tages næste ledige nummer i det ønskede holds interval - nedefra. Når alle numre mellem startnummer og grænsen er udleveret, sættes man på venteliste og får oplyst sit nummer, så man kan se, hvor langt nede man står.

Når administrator taster folk ind, tages der numre fra den øverste del af intervallet. Ved at flytte på grænsen kan administrator sørge for at have nogle numre til sig selv.

Fordelen ved dette nummereringssystem er, at administrator umiddelbart kan se, hvor et medlem hører til (hvis han har sine holds intervaller i hovedet).

Ulempen er, at medlemmet får et nyt medlemsnummer, hvis medlemmet skal skifte hold.
(Andeby demoen kører med denne nummerering)

I modsætning til den holdafhængige nummerering har denne ingen binding til hold. Derimod binder systemet dem sammen, som blev tilmeldt sammen. Hvis en familie på tre personer tilmelder sig på en gang kunne de få numrene 551, 552, og 553. Hvis næste familie er på 2 medlemmer, ville de så få 561 og 562.

Fordelen ved dette nummereringssystem er, at man kan beholde sit medlemsnummer, selv om man flyttes til et andet hold. Endvidere kan administrator finde tilbage til medlemmer, som blev tilmeldt samlet.
(Svaneby demoen kører med denne nummerering)

Her tildeles numrene i en lang række uden sammenhæng med noget som helst.

Fordelen ved dette nummereringssystem er, at man kan beholde sit medlemsnummer, selv om man flyttes til et andet hold.
(Traneby demoen kører med denne nummerering)